Arbejdstid, pauser og overarbejde
Der findes ingen generel lovregel om pausens længde – det afhænger af din overenskomst eller ansættelseskontrakt. Overarbejde er heller ikke reguleret i funktionærloven; det er noget din arbejdsgiver skal aftale med dig, typisk via overenskomstens regler om varsel, betaling eller afspadsering. Er du ikke omfattet af overenskomst, er det din kontrakt der afgør, om du overhovedet har ret til betaling for ekstra timer.
Er din arbejdstid blevet ændret uden varsel?
Du kan få overblik over dine opsigelsesvarsler og se, hvornår en ændring kræver samme varsel som en opsigelse.
Rækkefølgen er redaktionel og afspejler, hvor relevant udbyderen er for netop denne side — ikke en test eller en rangering. Vi modtager provision, hvis du bliver medlem via et link her; det koster ikke dig noget og ændrer ikke indholdet. Læs hvordan vi tjener penge.
Sådan hænger reglerne sammen
Arbejdstid, pauser og overarbejde er et af de områder, hvor loven fylder overraskende lidt. Funktionærloven regulerer opsigelsesvarsler, løn under sygdom og løn i opsigelsesperioden – men den siger ikke noget om, hvor mange timer du skal arbejde, eller hvor lang din frokostpause skal være. Det betyder, at det i praksis er din overenskomst eller din ansættelseskontrakt, der bestemmer det meste af det, folk søger svar på.
Pauser
Arbejdsmiljøloven stiller krav om, at du skal have en pause, hvis din daglige arbejdstid overstiger en vis grænse – men loven fastsætter ikke pausens længde. Det gør overenskomsterne til gengæld ofte. Er du dækket af en overenskomst under eksempelvis 3F, vil den typisk beskrive, hvor lang pausen er, og om den er betalt eller ubetalt. Har du ingen overenskomst, er det din kontrakt eller virksomhedens interne regler, der gælder.
Overarbejde – hvad siger loven, og hvad siger overenskomsten
Funktionærloven nævner ikke overarbejde. Det betyder ikke, at du ikke har ret til noget – det betyder, at retten til betaling, afspadsering eller varsel skal findes andre steder: i din kontrakt eller i en overenskomst. Mange overenskomster, herunder Industriens Overenskomst, indeholder detaljerede regler om, hvornår arbejde tæller som overarbejde, hvor meget varsel arbejdsgiveren skal give, og om det skal afspadseres eller udbetales med tillæg.
Er du ansat uden overenskomst og uden en kontraktbestemmelse om overarbejde, er udgangspunktet, at din løn dækker den arbejdstid, der fremgår af din kontrakt. Beder din arbejdsgiver dig om at arbejde markant mere end aftalt over tid, kan det efter omstændighederne udgøre en så væsentlig ændring af dine vilkår, at det kræver varsel svarende til dit opsigelsesvarsel.
Varsling af ændret arbejdstid
Vil din arbejdsgiver lægge din arbejdstid om – for eksempel flytte dig fra dagvagt til skiftehold – er der forskel på, om det er en mindre justering eller en væsentlig ændring. Væsentlige ændringer af arbejdstid og mødetider skal som udgangspunkt varsles med samme frist som dit opsigelsesvarsel, fordi det juridisk sidestilles med en delvis opsigelse af dine hidtidige vilkår. Mindre justeringer, der ligger inden for arbejdsgiverens almindelige ledelsesret, kan varsles med kortere frist. Har du overenskomst, vil den ofte indeholde konkrete varslingsfrister for ændret arbejdstid og for varsling af overarbejde.
Lægebesøg i arbejdstiden
Hverken funktionærloven eller den øvrige lovgivning giver en generel ret til at gå til læge i arbejdstiden med løn. Det er igen overenskomsten eller kontrakten, der afgør, om lægebesøg kan holdes i arbejdstiden, og om det er med eller uden løntræk. Mange overenskomster giver ret til nødvendige lægebesøg, som ikke kan lægges uden for arbejdstid, men vilkårene varierer.
Kørsel i egen bil
Bruger du egen bil i forbindelse med arbejdet, er det ikke automatisk din arbejdsgivers ansvarsforsikring, der dækker en skade. Din egen bilforsikring dækker som udgangspunkt kørsel i arbejdsøjemed, men det er værd at afklare med dit forsikringsselskab, om erhvervsmæssig kørsel kræver en tilføjelse til din police, særligt hvis du kører fast i arbejdet og ikke kun lejlighedsvis.
| Emne | Reguleret i loven? | Typisk reguleret i |
|---|---|---|
| Pausens længde | Nej, kun ret til pause | Overenskomst/kontrakt |
| Overarbejdsbetaling | Nej | Overenskomst/kontrakt |
| Varsel ved ændret arbejdstid | Nej, men praksis følger opsigelsesvarsel ved væsentlig ændring | Funktionærloven §2 (analogt) + overenskomst |
| Lægebesøg med løn | Nej | Overenskomst/kontrakt |
Sådan finder du dine egne regler
Ofte stillede spørgsmål
Det afhænger af din overenskomst eller kontrakt. Loven kræver, at du får en pause ved lang arbejdsdag, men fastsætter ikke, om den er betalt.
Det afhænger af din kontrakt og eventuel overenskomst. Mange overenskomster kræver et bestemt varsel, før overarbejde kan pålægges, og giver ret til enten afspadsering eller tillæg.
Det står typisk i overenskomsten eller din kontrakt, hvem der bestemmer – nogle steder er det medarbejderens valg, andre steder arbejdsgiverens. Er intet aftalt, er der ikke en lovbestemt ret til afspadsering.
Væsentlige ændringer af arbejdstiden skal som udgangspunkt varsles med samme frist som dit opsigelsesvarsel. Mindre justeringer inden for arbejdsgiverens ledelsesret kan ske med kortere varsel.
Der er ingen generel lovret til det. Mange overenskomster giver ret til nødvendige lægebesøg, der ikke kan lægges uden for arbejdstid – tjek din overenskomst eller kontrakt.
Nej, funktionærloven regulerer ikke overarbejde. Den regulerer primært opsigelsesvarsler og løn under sygdom – overarbejde findes i overenskomster eller kontrakter.