Selvrisiko
Selvrisiko er det beløb, du selv betaler, når en skade bliver erstattet af forsikringen. Resten betaler selskabet. Størrelsen står i din police og kan variere fra skade til skade — for eksempel er selvrisikoen ofte højere ved en glasskade end ved en fuld kaskoskade. Jo højere selvrisiko du vælger, jo lavere er typisk din pris — men det betyder også, at du selv skal ud med mere, hvis uheldet er ude.
Du kan sammenligne, hvordan forskellige niveauer af selvrisiko påvirker prisen og dækningen på tværs af selskaber.
Sammenlign forsikringer →Sådan fungerer selvrisiko i praksis
Selvrisiko er ikke en særlig forsikring, men en mekanisme i næsten alle skadesforsikringer. Når du får en skade dækket, trækker selskabet et fast beløb fra erstatningen, før pengene bliver udbetalt til dig. Det beløb er din selvrisiko. Formålet er dels at gøre præmien billigere, dels at undgå, at forsikringen bliver brugt til bagatelskader, hvor administrationen ville koste mere end skaden selv.
Selvrisikoen fremgår altid af din police og dine forsikringsbetingelser. Den kan være et fast kronebeløb, en procentdel af skaden, eller en kombination — for eksempel en minimumssats plus en procentsats af skadens størrelse. Nogle selskaber opererer med forskellig selvrisiko afhængigt af skadestype, selv inden for samme police.
Bilforsikring: flere typer selvrisiko på samme police
På en bilforsikring har du typisk forskellig selvrisiko afhængigt af, om det er en ansvarsskade, en kaskoskade eller en glasskade. Det er en af de ting, folk oftest bliver overrasket over.
- Ansvarsforsikring: Selve ansvarsdækningen — altså skader du forvolder på andres bil, person eller ting — har normalt ingen selvrisiko for modparten. Men mange selskaber opkræver en selvrisiko hos dig som skadevolder, især hvis du har haft flere skader.
- Kaskoforsikring: Dækker skader på din egen bil, for eksempel ved uheld, hærværk eller tyveri. Her er der som regel en fast selvrisiko, som du selv har valgt niveauet på ved tegning.
- Glasskade: Ofte en lavere, separat selvrisiko — nogle steder er den slet ikke til stede, hvis skaden repareres frem for udskiftes.
Så når du søger på selvrisiko ved skade på anden bil, er svaret: Det afhænger af, om du er skyldig. Er du skadevolder, er det din ansvarsforsikring, der dækker modpartens tab — typisk uden selvrisiko for modparten, men muligvis med selvrisiko for dig afhængig af selskabets betingelser.
Husforsikring, indboforsikring og ejerskifteforsikring
På husforsikring og indboforsikring er selvrisikoen typisk et fast beløb pr. skade, uanset skadens type — men nogle selskaber har højere selvrisiko på bestemte skader, for eksempel skybrud eller rørskader, fordi de sker oftere. Ejerskifteforsikring har ofte sin egen selvrisiko, som er uafhængig af den, du har på din indboforsikring, selvom begge forsikringer i princippet kan dække samme bygning.
Det er her, du skal være opmærksom på dobbeltdækning. Har du både en indboforsikring og en ejerskifteforsikring, kan begge i visse tilfælde dække samme type skade — men det udløser ikke to gange erstatning, og du skal stadig betale selvrisiko på den police, der bruges.
Hvad driver størrelsen på selvrisikoen?
Prisen på din forsikring hænger tæt sammen med, hvor høj selvrisiko du vælger. Jo mere du selv betaler ved en skade, jo lavere er præmien — fordi selskabet løber en mindre risiko. Vælger du en lav selvrisiko, betaler du typisk mere i præmie, men mindre ved den enkelte skade. Nogle selskaber justerer også selvrisikoen op, hvis du har haft flere skader inden for en periode, uanset om du oprindeligt valgte en lav sats.
Er selvrisikoen lovpligtig? Nej. Selvrisiko er ikke et lovkrav — det er en aftale mellem dig og forsikringsselskabet, reguleret af forsikringsaftaleloven. Til gengæld er selve ansvarsforsikringen på en bil lovpligtig efter færdselsloven, uanset hvilken selvrisiko du vælger på resten af din bilforsikring.
Sådan tjekker du din selvrisiko
Ofte stillede spørgsmål
På bilens ansvarsdækning er der normalt ingen selvrisiko for den, der får skaden dækket — altså modparten. Men flere selskaber opkræver selvrisiko hos dig som skadevolder, især efter gentagne skader. Tjek dine egne betingelser for det præcise beløb.
Det er den del af en skades værdi, du selv betaler, før forsikringsselskabet dækker resten. Har du en skade og en selvrisiko, trækker selskabet beløbet fra erstatningen, inden pengene udbetales til dig.
Ja, på de fleste skadesforsikringer kan du vælge mellem flere niveauer af selvrisiko ved tegning. Højere selvrisiko giver som regel lavere præmie, og omvendt.
Nej. Kaskoforsikring og ansvarsforsikring har ofte hver deres selvrisiko, selv når de ligger på samme bilforsikring. Glasskader har typisk en tredje, lavere selvrisiko.
Hos nogle selskaber, ja. Det er ikke lovreguleret, men en betingelse selskabet selv fastsætter. Spørg dit selskab, om gentagne skader påvirker din fremtidige selvrisiko eller pris.
Ja, ejerskifteforsikringen har typisk sin egen selvrisiko, uafhængig af den du har på din indboforsikring — selvom begge i nogle tilfælde kan dække skader på samme bolig.