Cyberforsikring og netbankforsikring
En cyberforsikring dækker typisk økonomisk tab ved hacking, identitetstyveri og databedrageri – ikke selve pengene, men følgeudgifter som advokat, genopretning og i nogle tilfælde direkte formuetab. Netbank er ikke omfattet af en generel lovpligt, men banklovgivningen giver dig allerede et vist ansvarsfritagelse ved svindel, hvis du ikke selv har handlet groft uagtsomt. Derfor bør du undersøge, hvad du allerede er dækket for via bank og eventuel indboforsikring, før du køber en ekstra cyberforsikring.
Se dine muligheder for at sammenligne dækning og betingelser hos forskellige selskaber, før du tegner en tilkøbsforsikring.
Sammenlign dækning →Hvad dækker en cyberforsikring – og hvad dækker den ikke
En cyberforsikring er ikke lovpligtig. Den er en tilkøbsforsikring, som du typisk får som tillæg til din indboforsikring, eller som et selvstændigt produkt rettet mod privatpersoner. Formålet er at dække de økonomiske konsekvenser af it-kriminalitet – altså det der sker, efter nogen har fået adgang til dine oplysninger, din computer eller din konto.
Dækningen dækker typisk juridisk bistand, hjælp til at få slettet falske profiler eller lån oprettet i dit navn, rådgivning fra it-eksperter til at rense en hacket computer, og i nogle tilfælde erstatning for direkte økonomisk tab ved bedrageri. Præcis hvad der er inkluderet, varierer meget fra selskab til selskab – det er ikke en standardiseret forsikringstype på samme måde som fx indboforsikring.
Netbank – hvem hæfter egentlig?
Mange tror, de har brug for en forsikring for at være dækket, hvis nogen tømmer deres netbank. Men reglerne for hæftelse ved misbrug af betalingsinstrumenter er allerede fastlagt i lovgivningen om betalinger. Har du ikke selv udvist grov uagtsomhed – for eksempel ved at give dit NemID/MitID-kodeord videre – er din hæftelse begrænset, og banken bærer typisk resten af tabet.
Har du derimod selv været uforsigtig, kan din egenhæftelse blive markant højere. Det er her en netbank- eller cyberforsikring kan give mening: som et sikkerhedsnet, hvis banken vurderer, at du selv har medvirket til svindlen, eller hvis sagen trækker ud og du har brug for advokathjælp undervejs.
Klassiske undtagelser folk overser
- Tab som følge af, at du selv har udleveret koder, PIN eller MitID til andre – også ved såkaldt "falsk bankmand"-svindel.
- Tab der allerede er dækket af banken efter reglerne om betalingstjenester – du kan ikke få dobbelt erstatning.
- Kryptovaluta og visse former for investeringssvindel er ofte undtaget eller kun dækket med lavere sum.
- Erhvervsmæssig brug af computer eller konto – privatforsikringer dækker som udgangspunkt kun privat brug.
- Tab der skyldes forældet software eller manglende opdateringer, hvis selskabet kan påvise grov uagtsomhed fra din side.
Hvad driver prisen
Prisen på en cyberforsikring afhænger typisk af dækningssummen, om den er tilkøb til en eksisterende indboforsikring eller en selvstændig police, og hvor bred dækningen er – fx om den inkluderer decideret formuetab ved bedrageri eller "kun" hjælp til oprydning og rådgivning. Selvrisikoen spiller også ind, og den reguleres ofte årligt, så slå den aktuelle sats op hos selskabet, før du sammenligner.
Fordi produktet ikke er standardiseret, er den vigtigste sammenligning ikke prisen, men betingelserne: Hvad er den maksimale erstatning? Er direkte formuetab overhovedet dækket, eller kun følgeudgifter? Og hvor hurtigt skal du anmelde skaden for at være dækket?
Sådan vurderer du, om du har brug for en cyberforsikring
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Det er en frivillig tilkøbsforsikring, som du selv vælger til, typisk via indboforsikringen eller som en separat police.
Det afhænger af policen. Har banken allerede erstattet tabet efter reglerne om betalingstjenester, kan du ikke få det samme beløb dækket igen. Forsikringen kan derimod dække advokathjælp eller den del af tabet, banken ikke hæfter for.
Der er ikke en fast juridisk definition af begge begreber. I praksis bruges de ofte i flæng om forsikring mod it-kriminalitet, men nogle selskaber skelner mellem generel cyberdækning og en mere snæver dækning målrettet netbanksvindel.
Din egenhæftelse afhænger af, om du har handlet groft uagtsomt – for eksempel ved at udlevere koder til andre. Har du ikke det, er din hæftelse begrænset, og banken bærer typisk resten.
Mange policer dækker hjælp til at få lukket falske konti og lån oprettet i dit navn samt juridisk bistand. Om selve det økonomiske tab ved identitetstyveri er dækket, afhænger af den konkrete police.