Uafhængig juridisk information på almindeligt dansk — ikke juridisk rådgivning.

Ægtepagt og særeje

Kort svar

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller om, at noget af formuen skal være særeje i stedet for delingsformue. Den skal tinglyses i personbogen for at være gyldig over for andre end jer selv. Uden ægtepagt er alt, hvad I ejer, som udgangspunkt delingsformue, der skal deles ligeligt ved skilsmisse eller død.

Skal du have lavet en ægtepagt eller et testamente?

Du kan formulere en simpel ægtepagt selv ud fra en skabelon, eller du kan få den udformet af en advokat, hvis I har flere aktiver eller ønsker kombinationssæreje.

Henvisning · Annonce
J
Jura-Docs
Juridiske dokumenter til private — testamente, fremtidsfuldmagt, ægtepagt og flere — udfyldt online og leveret på mail. Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Udfyldes online Leveres på mail Spørgsmål besvares undervejs
Se dokumenterne → Henvisning til jura-docs.dk
D
Dokument 24
Juridiske dokumenter online — testamente, ægtepagt, fuldmagt og flere. Du udfylder selv, og der følger gratis juridisk vejledning med, hvis du vil bruge den.
Udfyld selv online Gratis juridisk vejledning Testamente, ægtepagt, fuldmagt m.m.
Se dokumenterne → Henvisning til dokument24.dk

Rækkefølgen er redaktionel og afspejler, hvor relevant udbyderen er for netop denne side — ikke en test eller en rangering. Vi modtager provision, hvis du bliver medlem via et link her; det koster ikke dig noget og ændrer ikke indholdet. Læs hvordan vi tjener penge.

Hvad er en ægtepagt, og hvad betyder særeje

Når to personer gifter sig, bliver deres formue automatisk til delingsformue — også kaldet fælleseje i daglig tale. Det betyder, at alt hvad I ejer, i udgangspunktet skal deles ligeligt, hvis I bliver skilt, eller hvis en af jer dør. En ægtepagt er den eneste måde, I kan ændre på det udgangspunkt på. Uden ægtepagt er der intet særeje, uanset hvad I mundtligt har aftalt.

Særeje betyder, at et bestemt aktiv eller hele formuen holdes uden for delingen. Der findes flere typer, og de har forskellig virkning ved henholdsvis skilsmisse og død.

De typer særeje du kan vælge

  • Fuldstændigt særeje: Aktivet holdes helt uden for deling, både ved skilsmisse og død. Det arves heller ikke af den anden ægtefælle som formuefællesskab.
  • Skilsmissesæreje: Kun særeje ved skilsmisse. Ved dødsfald indgår aktivet alligevel i den fælles formue, medmindre I har aftalt andet i et testamente.
  • Kombinationssæreje: En mellemting, hvor I selv bestemmer, om det skal være fuldstændigt eller skilsmissesæreje ved den længstlevendes død.

En ægtepagt om særeje bruges typisk til at beskytte en virksomhed, en arv, et hus man har med ind i ægteskabet, eller til at sikre, at værdier senere kan gå videre til egne børn frem for at blive delt med en ny ægtefælle.

Formkrav: sådan bliver ægtepagten gyldig

En ægtepagt skal være skriftlig og tinglyses i personbogen hos Tinglysningsretten for at have gyldighed over for andre end jer selv — for eksempel kreditorer eller arvinger. Uden tinglysning kan aftalen godt gælde mellem jer to internt, men den holder ikke, hvis der opstår en tvist, eller hvis en af jer dør, og boet skal opgøres.

Der kræves ikke vidner eller notar til en ægtepagt, i modsætning til visse testamenter. Til gengæld skal indholdet være klart og entydigt — hvilket aktiv eller hvilken andel er særeje, og hvilken type særeje er der tale om. Uklare formuleringer er en af de hyppigste grunde til, at en ægtepagt bliver anfægtet eller fortolket anderledes end tiltænkt ved en senere skilsmisse.

Der er en retsafgift for at tinglyse en ægtepagt. Den reguleres løbende, så du skal slå den aktuelle sats op hos Tinglysningsretten, når du opretter dokumentet.

Særeje, arv og pension

Særeje og arv hænger tæt sammen. Hvis du vil sikre, at en arv eller en gave til dine børn ikke bliver delt, hvis dit barn senere bliver skilt, skal det ske ved et testamente eller en gavebrevsklausul om, at arven eller gaven er barnets særeje — ikke i din egen ægtepagt. Din ægtepagt regulerer kun formuen mellem dig og din ægtefælle.

Pension er som udgangspunkt ikke omfattet af den almindelige formuedeling ved skilsmisse — det er reguleret i en særlig lov om, hvordan pensionsordninger deles eller friholdes. En ægtepagt kan i visse tilfælde bruges til at aftale noget andet om pensionsrettigheder, men reglerne for pension ved skilsmisse er mere specifikke, end de generelle regler om delingsformue og særeje.

Sådan opretter du en ægtepagt

1
Afklar hvad der skal være særeje
Beslut om det gælder alt, ét aktiv, eller kun ved skilsmisse og ikke ved død — det afgør hvilken type særeje I skal vælge.
2
Formuler ægtepagten skriftligt
Beskriv præcist hvad der er omfattet, og hvilken type særeje der er tale om. Uklarhed er den hyppigste årsag til strid senere.
3
Begge ægtefæller underskriver
Ægtepagten skal underskrives af jer begge for at være en gyldig aftale mellem jer.
4
Tinglys dokumentet digitalt
Ægtepagten tinglyses i personbogen hos Tinglysningsretten. Der betales en retsafgift, som du slår op aktuelt, da den reguleres løbende.
5
Overvej testamente ved siden af
Vil du sikre arv til dine egne børn som deres særeje, skal det skrives i et testamente eller en gaveklausul — ikke i ægtepagten.
Kilde: Lov om ægtefællers økonomiske forhold — www.retsinformation.dk. Generel information, ikke rådgivning i din konkrete sag.

Ofte stillede spørgsmål

Læs også