A-kasse til konsulenter og freelancere
Som konsulent eller freelancer kan du melde dig ind i en a-kasse for lønmodtagere eller selvstændige — det afgørende er ikke din branche, men om du arbejder som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller en blanding. De fleste a-kasser i dag tager imod begge grupper og har særlige regler for kombinationsforsikrede. Du skal selv sikre dig erhvervsansvarsforsikring og eventuelt en tabt-arbejdsfortjeneste-forsikring, for a-kassen dækker ikke alt.
Usikker på hvilken a-kasse der passer til dig som konsulent?
Se hvordan du sammenligner a-kasser ud fra dine behov som selvstændig eller kombinationsforsikret, eller undersøg hvilke forsikringer der matcher din konkrete risiko.
Rækkefølgen er redaktionel og afspejler, hvor relevant udbyderen er for netop denne side — ikke en test eller en rangering. Vi modtager provision, hvis du bliver medlem via et link her; det koster ikke dig noget og ændrer ikke indholdet. Læs hvordan vi tjener penge.
Hvad betyder det at være konsulent eller freelancer for din a-kasse?
Konsulent og freelancer er ikke juridiske kategorier — det er beskrivelser af en arbejdsform. For a-kassen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering handler det om noget andet: er du lønmodtager, der fakturerer gennem et konsulenthus? Er du selvstændig erhvervsdrivende med eget CVR-nummer? Eller arbejder du begge veje på samme tid? Det afgør, hvilke regler der gælder, når du søger dagpenge.
De fleste a-kasser er i dag tværfaglige og optager både lønmodtagere og selvstændige, uanset branche. Du behøver derfor ikke en a-kasse specielt til it-konsulenter eller webkonsulenter — det afgørende er, om a-kassen har erfaring med kombinationsforsikrede og selvstændige, for det er dér reglerne bliver mere komplicerede end for en almindelig lønmodtager.
Lønmodtager, selvstændig eller begge dele?
Er du ansat som konsulent gennem et konsulenthus eller vikarbureau, er du typisk lønmodtager — så gælder de almindelige dagpengeregler. Fakturerer du selv gennem dit eget CVR-nummer, er du selvstændig erhvervsdrivende. Mange freelancere er begge dele på skift, og det kaldes kombinationsforsikring. Her gælder særlige opgørelsesregler for, hvornår du har drevet selvstændig virksomhed i hvilket omfang, og det påvirker beregningen af din dagpengesats.
Medlemskrav og optjening
Uanset om du er lønmodtager eller selvstændig, skal du som udgangspunkt have været medlem af en a-kasse i mindst 12 måneder for at kunne få dagpenge. For selvstændige gælder desuden, at din virksomhed skal være reelt ophørt eller lukket, før du kan få dagpenge — det er ikke nok at sætte aktiviteten på pause.
Fagforening — er det relevant for dig?
En a-kasse er ikke det samme som en fagforening. A-kassen udbetaler dagpenge, fagforeningen forhandler løn og vilkår og hjælper ved konflikter med kunder eller opdragsgivere. Som konsulent har du sjældent en overenskomst at læne dig op ad, fordi du ofte ikke er ansat på almindelige vilkår. Til gengæld kan en fagforening hjælpe dig med at gennemgå en konsulentaftale, vurdere en konkurrenceklausul eller rådgive, hvis en kunde ikke betaler. Flere fagforeninger — herunder dem der organiserer akademikere, teknikere og handelsuddannede — har afdelinger eller ydelser rettet mod freelancere og selvstændige rådgivere.
Forsikringer du selv skal tage stilling til
A-kassen dækker dig, hvis du bliver arbejdsløs. Den dækker ikke, hvis du laver en fejl i en opgave, bliver syg i længere tid, eller mister indtægt fordi en kunde går konkurs. Som konsulent står du selv med den risiko, medmindre du forsikrer dig imod den.
- Erhvervsansvarsforsikring: Dækker, hvis du forårsager en skade hos en kunde — for eksempel en fejl i en leverance der koster kunden penge. Mange opdragsgivere kræver, at du har denne forsikring, før de indgår aftale med dig.
- Rådgiveransvarsforsikring: Relevant hvis dit arbejde består i rådgivning — fx som it-konsulent, økonomikonsulent eller lignende — hvor en fejl i din rådgivning kan koste kunden penge.
- Tabt arbejdsfortjeneste / indkomstforsikring: Nogle a-kasser og forsikringsselskaber tilbyder en forsikring, der supplerer dagpengene, hvis du mister en stor kunde eller bliver ramt af sygdom.
- Ulykkes- og sygeforsikring: Som selvstændig har du ikke automatisk ret til løn under sygdom fra en arbejdsgiver, så det er værd at se på, hvad du selv skal dække.
Hvad der er nødvendigt for dig afhænger af, hvilken type opgaver du løser, og hvad dine kunder kræver kontraktuelt. En kunde vil ofte skrive kravet om erhvervsansvarsforsikring direkte ind i konsulentaftalen.
Opsigelsesvarsel og kontrakt som konsulent
Er du ansat som lønmodtager — også selvom din titel er konsulent — gælder funktionærlovens opsigelsesvarsler, hvis du er funktionær. Er du selvstændig og arbejder efter en konsulentaftale, gælder der ikke noget lovbestemt opsigelsesvarsel. Det du og kunden aftaler i kontrakten, er det der gælder. Læs derfor altid opsigelsesvarsel, betalingsbetingelser og eventuel konkurrenceklausul grundigt igennem, før du skriver under på en konsulentaftale — en konkurrenceklausul kan begrænse, hvilke kunder du må arbejde for bagefter, og bør altid være tidsbegrænset og stå i et rimeligt forhold til din situation.
Sådan vælger du rigtigt som konsulent eller freelancer
Ofte stillede spørgsmål
Ja, det kaldes kombinationsforsikring. A-kassen opgør din tid som lønmodtager og som selvstændig hver for sig, og det påvirker beregningen af din dagpengesats. Spørg din a-kasse hvordan de konkret håndterer det.
Nej, de fleste a-kasser i dag er tværfaglige og tager imod alle brancher. Det vigtigste er, at a-kassen har erfaring med selvstændige og kombinationsforsikrede, ikke at den er specialiseret i it.
Der er intet lovkrav, men en erhvervsansvarsforsikring er ofte en forudsætning for at få opgaver, fordi kunder kræver det i kontrakten. Derudover bør du se på rådgiveransvar, sygdom og tabt arbejdsfortjeneste ud fra din konkrete risiko.
Kun hvis du reelt er ansat som lønmodtager og funktionær. Arbejder du som selvstændig efter en konsulentaftale, er det aftalen mellem dig og kunden der bestemmer opsigelsesvarslet.
Tjek at klausulen er tidsbegrænset og afgrænset til reelt konkurrerende kunder eller brancher. En vidtgående klausul kan forhindre dig i at tage nye opgaver, selv efter samarbejdet er slut.
Ja, men virksomheden skal være reelt ophørt, ikke bare sat i bero. A-kassen vurderer konkret om ophøret er reelt, før du kan få udbetalt dagpenge som ledig.