Dagpenge: satser, krav og regler
Dagpenge udgør 90 % af din indkomst efter AM-bidrag før ledighed — men højst 22.041 kr./md. om måneden før skat som fuldtidsforsikret og 14.694 kr./md. som deltidsforsikret. For at ramme loftet skal du have tjent mindst 26.619 kr./md. om måneden. Nyuddannede får i stedet dimittendsats: 18.074 kr./md. med forsørgerpligt og 15.759 kr./md. uden. Der er krav om et års medlemskab og et indkomstkrav, før du kan få udbetalt.
| Beløb | Sats 2026 | Bemærkning |
|---|---|---|
| Højeste dagpengesats, fuldtidsforsikret | 22.041 kr./md. | før skat |
| Højeste dagpengesats, deltidsforsikret | 14.694 kr./md. | før skat |
| Dagpenge udgør | 90 % | af tidligere indkomst efter AM-bidrag, op til loftet |
| Indkomst der kræves for højeste sats | 26.619 kr./md. | før skat |
| Højeste sats inkl. beskæftigelsestillæg | 26.198 kr./md. | de første 3 måneder, før skat |
| Dimittendsats med forsørgerpligt | 18.074 kr./md. | 82 % af højeste sats, før skat |
| Dimittendsats uden forsørgerpligt | 15.759 kr./md. | 71,5 % af højeste sats, før skat |
| Sats for under 25 år uden uddannelse | 11.021 kr./md. | 50 % af højeste sats |
Er du blevet ledig og usikker på din sats?
Din a-kasse kan beregne din konkrete dagpengesats ud fra din løn og fortælle, hvor lang tid du har tilbage af din periode.
Rækkefølgen er redaktionel og afspejler, hvor relevant udbyderen er for netop denne side — ikke en test eller en rangering. Vi modtager provision, hvis du bliver medlem via et link her; det koster ikke dig noget og ændrer ikke indholdet. Læs hvordan vi tjener penge.
Sådan beregnes din dagpengesats
Dagpenge er en erstatning for din løn, når du bliver ledig og er medlem af en a-kasse. Satsen er ikke ens for alle – den beregnes ud fra din tidligere indkomst, og der er et loft for, hvor højt beløbet kan blive. Loftet og de øvrige beløbsgrænser reguleres hvert år, så det tal du så sidste år, er ikke nødvendigvis det samme i år. Loftet er 22.041 kr./md. om måneden før skat for fuldtidsforsikrede (14.694 kr./md. for deltidsforsikrede), og det reguleres 1. januar hvert år.
Beregningsgrundlaget
Din sats bygger på et gennemsnit af din løn i en periode op til ledigheden – typisk de seneste måneder med indtægt, hvor der ses bort fra usædvanligt høje eller lave måneder. Har du haft en høj løn, får du ikke automatisk den højeste sats – der er altid et loft, uanset hvor meget du har tjent. Har du derimod haft lav indkomst eller kun arbejdet deltid, bliver din sats tilsvarende lavere. A-kassen beregner den konkrete sats for dig ud fra dine indberettede lønoplysninger.
Krav til medlemskab og beskæftigelse
For at få dagpenge skal du have været medlem af en a-kasse i mindst 12 måneder. Du skal desuden opfylde et beskæftigelseskrav, som betyder, at du skal have arbejdet et vist antal timer inden for en periode op til ledigheden. Er du nyuddannet og ikke opfylder beskæftigelseskravet, kan du i stedet være berettiget til dagpenge som dimittend – men med en lavere, fast sats, der heller ikke afhænger af tidligere løn.
Hvor længe kan du få dagpenge
Dagpengeperioden er tidsbegrænset. Du optjener ret til en periode med dagpenge inden for en given tidsramme, og perioden kan forlænges, hvis du arbejder undervejs og dermed genopfylder dele af kravet. Reglerne om forbrug og genoptjening af dagpengeret er teknisk, og din a-kasse kan regne præcis ud, hvor meget du har tilbage, og hvornår din periode udløber.
Supplerende dagpenge ved deltidsarbejde
Arbejder du på nedsat tid eller har enkelte vagter, kan du i nogle tilfælde få supplerende dagpenge oven i din løn. Det kræver, at du er tilmeldt som arbejdssøgende, og at du ikke overskrider grænsen for, hvor mange timer du må have med supplerende dagpenge inden for en afgrænset periode. Det er a-kassen, der løbende følger dit forbrug af timer og sikrer, at du ikke mister retten undervejs.
Beskæftigelsestillæg
Har du haft en høj og stabil beskæftigelsesgrad forud for ledigheden, kan du under visse betingelser opnå en forhøjet sats i en periode – det kaldes ofte beskæftigelsestillæg. Det er et eksempel på, at satsen ikke kun afhænger af din løn, men også af, hvor meget du reelt har arbejdet. A-kassen kan fortælle dig, om du opfylder betingelserne.
Fælles for alle beløb og grænser er, at de reguleres én gang om året. Det gælder både den almindelige sats, dimittendsatsen, satsen for supplerende dagpenge og lofterne for udbetaling. Brug derfor altid din a-kasses beregner eller star.dk, hvis du læser dette efter en årsskifte-regulering — vi opdaterer tabellen ovenfor, men din a-kasse kan lave den konkrete beregning på dine egne lønsedler.
Sådan finder du din egen sats
Ofte stillede spørgsmål
90 % af din indkomst efter AM-bidrag, dog højst 22.041 kr./md. om måneden før skat som fuldtidsforsikret og 14.694 kr./md. som deltidsforsikret. For at ramme loftet skal du have tjent mindst 26.619 kr./md.
Du optjener en dagpengeperiode, som er tidsbegrænset. Perioden kan forlænges, hvis du arbejder undervejs og genopfylder dele af beskæftigelseskravet. Din a-kasse kan se præcis, hvor meget du har tilbage.
Dagpenge er A-indkomst og beskattes som almindelig løn. Hvor meget du står med efter skat, afhænger derfor af din personlige skatteprocent og eventuelle fradrag – det kan du se ved at bruge din forskudsopgørelse eller a-kassens beregner.
Det er dagpenge, du kan få oven i lønnen, hvis du arbejder på nedsat tid. Det kræver, at du er tilmeldt som arbejdssøgende, og at du ikke overskrider grænsen for antal timer med supplerende dagpenge inden for den fastsatte periode.
Det er en mulighed for en forhøjet sats i en periode, hvis du har haft en høj og stabil beskæftigelsesgrad før ledigheden. Betingelserne varierer, og din a-kasse kan vurdere, om du opfylder dem.
Ja. Du skal have været medlem i mindst 12 måneder og opfylde et beskæftigelseskrav for at have ret til dagpenge. Uden medlemskab har du som udgangspunkt ikke ret til dagpenge, uanset hvor meget du har arbejdet.